De fatse deltagere i mediepanikkerne er Jyllandsposten, ekstra bladet, urban - dagsaviser og så er tv medierne også præsenteret indenfor mediepanikkerne, da der har været flere udsendelser omkring arto. Da det er negative udsendelser, resultere det i at forældre også bliver en del af panikken. Da der udelukkende kun bliver skrevet/fortalt om alle skræk historierne, har forældrene som sådan ikke mulighed for at danne sig et andet billede af arto, end at det er noget der er farligt.
Der er ingen tvivl om, at journalisterne går efter de "bedste"historier, for at få læsere/seere. Det skinner helt klart igennem, at journalisterne vælger deres historier med omhu, med det mener jeg, at de udelukkende belyser den negative del af arto, men glemmer at sætte fokus på det gode ved arto. Nemlig at unge bruger arto som et kommunikationsredskab, både med dem de omgåes til dagligt, men også jævnligt med dem de ikke ellers ville have kontakt med, så det er blevet til et socialt "rum", hvor de kan realisere sig selv sammen med deres venner/veninder.
Så min konklusion af, hvem der er faste deltagere af mediepanikken er journalisterne, der så overfører deres panik til uvidende forældre.
Uenigheden ligger i, om det er sundt for de unge, at være sociale uden fysisk at være sammen. En anden uenighed ligger også i, om det er farligt at bevæge sig indenfor det virtuelle rum, da man ikke kan se den person man snakker med - om det er en person der udgiver sig for at være en anden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Dorte
SvarSletHar du "kigget" på hvilke kilder, der anvendes i avisartiklerne? Er det "fagpersoner" - eller?
Hej Helen.
SvarSletI langt de fleste artikler, er det journalister der lader deres syn skinne igennem, der så resultere i forældrenes skeptis. Så det er ikke fagpersoner der bliver brugt.
Dorte