Sådan som jeg forstår den almindelige mening, ud fra det jeg har læst, så er den almindelige mening, at mange er skeptiske overfor fællesskabet over nettet. Mange er præget af mediernes holdninger og fremlægninger af, at det ikke er godt for børn, med den form for fællesskab, selvfølgelig er der undtagelser, men ikke mange. Medierne har det med, kun at vise den negative side af den form for fællesskab, så det kan næsten ikke undgåes at der kommer skeptis blandt almindelige meninger. Derimod forstår jeg det sådan, at den professionelle mening er en anden. Nemlig at vi som pædagoger kan bruge denne form for fællesskab som noget positivt og konstruktivt. Vi kan være med til, at lære børnene/ de unge at færdes sikkert på nettet, vise dem hvordan de kan bruge det, til f.eks skole, søgning af informationer osv. Desuden er netuddannelsen kommet til, så for mit vedkommende, giver det en langt større forståelse af fællesskabet via nettet, som jeg mener er en god fordel i mit kommende arbejde som pædagog. Vi er alle nødt til at indse, at denne form for fællesskab er kommet for at blive. Så kan vi ligeså godt, få det bedste ud af det og bruge det fornuftigt.
Håber jeg har forstået dit spørgsmål rigtigt Helen;-).
Hygge Dorte
tirsdag den 24. marts 2009
torsdag den 12. marts 2009
Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne?
De fatse deltagere i mediepanikkerne er Jyllandsposten, ekstra bladet, urban - dagsaviser og så er tv medierne også præsenteret indenfor mediepanikkerne, da der har været flere udsendelser omkring arto. Da det er negative udsendelser, resultere det i at forældre også bliver en del af panikken. Da der udelukkende kun bliver skrevet/fortalt om alle skræk historierne, har forældrene som sådan ikke mulighed for at danne sig et andet billede af arto, end at det er noget der er farligt.
Der er ingen tvivl om, at journalisterne går efter de "bedste"historier, for at få læsere/seere. Det skinner helt klart igennem, at journalisterne vælger deres historier med omhu, med det mener jeg, at de udelukkende belyser den negative del af arto, men glemmer at sætte fokus på det gode ved arto. Nemlig at unge bruger arto som et kommunikationsredskab, både med dem de omgåes til dagligt, men også jævnligt med dem de ikke ellers ville have kontakt med, så det er blevet til et socialt "rum", hvor de kan realisere sig selv sammen med deres venner/veninder.
Så min konklusion af, hvem der er faste deltagere af mediepanikken er journalisterne, der så overfører deres panik til uvidende forældre.
Uenigheden ligger i, om det er sundt for de unge, at være sociale uden fysisk at være sammen. En anden uenighed ligger også i, om det er farligt at bevæge sig indenfor det virtuelle rum, da man ikke kan se den person man snakker med - om det er en person der udgiver sig for at være en anden.
Der er ingen tvivl om, at journalisterne går efter de "bedste"historier, for at få læsere/seere. Det skinner helt klart igennem, at journalisterne vælger deres historier med omhu, med det mener jeg, at de udelukkende belyser den negative del af arto, men glemmer at sætte fokus på det gode ved arto. Nemlig at unge bruger arto som et kommunikationsredskab, både med dem de omgåes til dagligt, men også jævnligt med dem de ikke ellers ville have kontakt med, så det er blevet til et socialt "rum", hvor de kan realisere sig selv sammen med deres venner/veninder.
Så min konklusion af, hvem der er faste deltagere af mediepanikken er journalisterne, der så overfører deres panik til uvidende forældre.
Uenigheden ligger i, om det er sundt for de unge, at være sociale uden fysisk at være sammen. En anden uenighed ligger også i, om det er farligt at bevæge sig indenfor det virtuelle rum, da man ikke kan se den person man snakker med - om det er en person der udgiver sig for at være en anden.
Hvad siger medierne om arto?
Jeg fandt 805 artikler om arto inde på infomedie, det er vel og mærke artikler indenfor de sidste 5 år kun.
Den første artikel der springer mig øjnene er, en ung kvinde på 18 år, der bliver stukket ihjel af en hun har chattet med på arto. De har gennem et års tid chattet og første gang hun møder ham hjemme i sin egen lejlighed, bliver hun dræbt.
Det er så et af de værste scenarier der umiddelbart er en artikel om, men ellers handler det meget om mobning via nettet(arto), hvor børn massivt bliver udsat for mobning.
Dødstrusler der foregår over nettet, fylder meget i medierne, da det gør det nemt for den der truer, at true sit offer.
Sex- da det jo er nemt at foregive sig for en anden på nettet, vil det uvilkårligt være nogle pædofile der udnytter dette, ifølge aviserne.
Der ha desuden kørt en debat omkring lukning af arto, men nogle mener ikke den skal lukkes, men at børnene skal undervises/instrueres i at bruge arto og være opmærksom på de farer der er.
Dette er blot nogle af de væsentligste temaer der bliver omtalt i medierne. Har udvalgt disse, da jeg fandt 805 artikler med mere eller mindre forskellige holdninger, temaer og meninger.
Den første artikel der springer mig øjnene er, en ung kvinde på 18 år, der bliver stukket ihjel af en hun har chattet med på arto. De har gennem et års tid chattet og første gang hun møder ham hjemme i sin egen lejlighed, bliver hun dræbt.
Det er så et af de værste scenarier der umiddelbart er en artikel om, men ellers handler det meget om mobning via nettet(arto), hvor børn massivt bliver udsat for mobning.
Dødstrusler der foregår over nettet, fylder meget i medierne, da det gør det nemt for den der truer, at true sit offer.
Sex- da det jo er nemt at foregive sig for en anden på nettet, vil det uvilkårligt være nogle pædofile der udnytter dette, ifølge aviserne.
Der ha desuden kørt en debat omkring lukning af arto, men nogle mener ikke den skal lukkes, men at børnene skal undervises/instrueres i at bruge arto og være opmærksom på de farer der er.
Dette er blot nogle af de væsentligste temaer der bliver omtalt i medierne. Har udvalgt disse, da jeg fandt 805 artikler med mere eller mindre forskellige holdninger, temaer og meninger.
fredag den 6. marts 2009
Hvad jeg synes om arto....
Tja, jeg synes det er rigtig svært med arto, for på den ene måde, synes jeg det er ok, men på den anden måde ikke, det kræver vist en uddybning..smiler.
Det jeg tænker er, at ved den form for medie, kan man være anonym, udgive sig for en anden, lyve om sin alder osv. det der er rigtig skræmmende er, at i visse tilfælde har det vist sig, at pædofile mænd har misbrugt mediet, netop p.g.a anonymiteten. Det kan få fatale konsekvenser for den pige eller dreng, der havde en anden bagtanke med arto. Men jeg kan godt forstå, de unge bliver draget af det, for på den måde kan de være i kontakt med deres venner og veninder, gratis og hele døgnet.
Jeg mener helt sikkert, at hvis ens børn er på arto, er det vigtigt som forældre at oplyse om de farer der er, være opmærksom på, hvad der foregår og opbygge en tillid med sit barn der gør, at barnet til hver en tid, kommer og snakker med forældrene, hvis de får mistanke om noget der er forkert.
Det var sådan lige umiddelbart, hvad jeg mener;-)
Det jeg tænker er, at ved den form for medie, kan man være anonym, udgive sig for en anden, lyve om sin alder osv. det der er rigtig skræmmende er, at i visse tilfælde har det vist sig, at pædofile mænd har misbrugt mediet, netop p.g.a anonymiteten. Det kan få fatale konsekvenser for den pige eller dreng, der havde en anden bagtanke med arto. Men jeg kan godt forstå, de unge bliver draget af det, for på den måde kan de være i kontakt med deres venner og veninder, gratis og hele døgnet.
Jeg mener helt sikkert, at hvis ens børn er på arto, er det vigtigt som forældre at oplyse om de farer der er, være opmærksom på, hvad der foregår og opbygge en tillid med sit barn der gør, at barnet til hver en tid, kommer og snakker med forældrene, hvis de får mistanke om noget der er forkert.
Det var sådan lige umiddelbart, hvad jeg mener;-)
Referat af mediekultur
Her er et referat af Mediekultur, skrevet af Helen Arvad Clemmensen og Lis Faurholt.
Dette kapitel har hensigten at kvalificere og professionalisere de holdninger pædagoger har til deres børn og unges mediebrug.
Kapitlet er ment som et undervisningsforløb, hvor der bliver taget centrale tematikker op.
For kun 50 år siden havde danskerne kun en tv kanal og to radiokanaler. På daværende tidspunkt lyttede familierne til giro 413 hver søndag og så Leif Panduros dramaer, når de blev vist i fjernsynet. Sådan er det ikke mere. Børn har både tv, video og dvdd på værelset. der findes nu mere end et fjernsyn i huset, dvs hvert familie medlem kan se, det de vil, samtidig med, at computeren står tændt.
Desuden har de fleste mobile medier, som de bærer med sig overalt, såsom mobilen, labtop, ipod.
Mobilen f.eks har ikke udelukkende den funktion, som var tiltænkt mere, men nu er den både tlf, mp3, kamera, vække ur, almindeligt ur, ja næsten alt.
Den største forandring i medieverdenen må siges at være, at forholdet mellem modtager og afsender har ændret sig. Fra at det udelukkende er brugerne der er modtageren, er det nu sådan at brugerne er medproducenter.
Der er ikke blot tale om en demokratisering af adgangen til medierne, men udviklingen kræver også helt nye teorier og forståelser.
Børn og unge er dem der hurtigst tager nye medier til sig, hvilket gør forældrene bekymrede. For vil dette nye skade mit barn?
I denne sammenhæng spiller pressen en vigtig rolle, da alle opfatter budskabet forskelligt. Vi voksne ligger ikke under for effektteoriens direkte transport, men det mener nogle at børn gør, så ud fra det, anvendes teorien ofte i forklaringen på børn og unges adfærd. Som eksempel på dette, mener man at når en ung skyder og dræber sine skolekammerater, forklares det som effekten af voldelige video - og computerspil.
det er bekymrende, når debatten udelukkende omhandler beskyttelse af børn, for hvad med de to andre rettigheder. Ifølge FN´s børnerettighedskonvention, skal børn ligeldes have adgang til ressourcer og deltagelse.
Der er stor forskel på opfattelserne af medierne. Nogle fokuserere udelukkende på splatterbilleder og ikke på fællesskabet omkring medierne.
Hvis voksne ikke har øje på fællesskabet, også omkring mobilen, kan det føre til udelukkelse af fællesskabet for barnet, da forældrene ingen forståelse har.
Der forekommer en generationskonflikt i denne medie verden, for på den ene side fortæller foældre/bedsteforældre stolt om deres børns computere - og sms kompetencer, men på den anden side er de tlbøjelige til at afvise disse kompetencers sociale aspekt. Derfor er det vigtigt, at de forskellige professioner arbejder med udviklingen af børn og unges sociale kompetencer, også gennem medier.
Et godt udgangspunkt som teoretisk ramme, er at se på kultur for børn, kultur med børn og børns egen kultur. Indenfor medie er kultur for børn, computerspil produceret af voksne. Kultur med børn er, når børn og voksne laver noget sammen, på computer, det kan være kreative produktioner af tekst, billede og lyd. Børns egen kultur er børneproducerede websites, chat og fællesskaber på nettet.
For børn er internettet idag et fristed, hvor de kan være sammen med andre børn på deres egen alder, som vi skal respektere og ikke overvåge, men være opmærksomme på, at tilbyde information om sikker færden på nettet.
Pædagogernes opgave i forhold til computerspil i institutionen er, at forstå legeværdien er det vigtigste kvalitetskrav, både i forhold til hvad de spiller og hvor længe. Pædagogen skal sikre en kreativ anvendelse af computeren.
Sociale bogmærker: Når en internettet adresse ønskes gemt, kan man gemme den i et bogmærke, hvilket er smart til senere brug, i for eksempel studie sammenhæng. Det er lidt ligesom et online bibliotek.
Flickr: Er en hjemmeside, hvor man kan uploade sine billeder, man kan vælge at gøre dem private, men også vælge at gøre dem offentlige og dele med andre. Forskellem mellem flickr og andre sider er, at denne side er gratis. Desuden kan man eksempelvis "linke" sine billeder ind i sin blog, så bloggen ikke bliver for "tung".
Weblogs: er een webside eller en del af en webside. Forskellen fra almindelige websides og blog, er at bloggen ikke kun er envejskommunikation, men man kan kommentere hinandens tekster og linke til andre blogs eller steder på nettet. Man kan vælge at gøre sin blog privat og så skal læserne inviteres af ejeren.
Der kan desuden laves en nyhedsoplæser, som overvåger de blogs, websites og flickr sider man gerne vil læse, dvs. den giver besked når der er noget nyt, så man ikke behøver at spilde tid på at lede efter nyt.
Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at kende til ophavsretten , da alt der ligger på nettet er omfattet af denne lov. Man må altså ikke bare bruge andres værker, som man vil.
Dette kapitel har hensigten at kvalificere og professionalisere de holdninger pædagoger har til deres børn og unges mediebrug.
Kapitlet er ment som et undervisningsforløb, hvor der bliver taget centrale tematikker op.
For kun 50 år siden havde danskerne kun en tv kanal og to radiokanaler. På daværende tidspunkt lyttede familierne til giro 413 hver søndag og så Leif Panduros dramaer, når de blev vist i fjernsynet. Sådan er det ikke mere. Børn har både tv, video og dvdd på værelset. der findes nu mere end et fjernsyn i huset, dvs hvert familie medlem kan se, det de vil, samtidig med, at computeren står tændt.
Desuden har de fleste mobile medier, som de bærer med sig overalt, såsom mobilen, labtop, ipod.
Mobilen f.eks har ikke udelukkende den funktion, som var tiltænkt mere, men nu er den både tlf, mp3, kamera, vække ur, almindeligt ur, ja næsten alt.
Den største forandring i medieverdenen må siges at være, at forholdet mellem modtager og afsender har ændret sig. Fra at det udelukkende er brugerne der er modtageren, er det nu sådan at brugerne er medproducenter.
Der er ikke blot tale om en demokratisering af adgangen til medierne, men udviklingen kræver også helt nye teorier og forståelser.
Børn og unge er dem der hurtigst tager nye medier til sig, hvilket gør forældrene bekymrede. For vil dette nye skade mit barn?
I denne sammenhæng spiller pressen en vigtig rolle, da alle opfatter budskabet forskelligt. Vi voksne ligger ikke under for effektteoriens direkte transport, men det mener nogle at børn gør, så ud fra det, anvendes teorien ofte i forklaringen på børn og unges adfærd. Som eksempel på dette, mener man at når en ung skyder og dræber sine skolekammerater, forklares det som effekten af voldelige video - og computerspil.
det er bekymrende, når debatten udelukkende omhandler beskyttelse af børn, for hvad med de to andre rettigheder. Ifølge FN´s børnerettighedskonvention, skal børn ligeldes have adgang til ressourcer og deltagelse.
Der er stor forskel på opfattelserne af medierne. Nogle fokuserere udelukkende på splatterbilleder og ikke på fællesskabet omkring medierne.
Hvis voksne ikke har øje på fællesskabet, også omkring mobilen, kan det føre til udelukkelse af fællesskabet for barnet, da forældrene ingen forståelse har.
Der forekommer en generationskonflikt i denne medie verden, for på den ene side fortæller foældre/bedsteforældre stolt om deres børns computere - og sms kompetencer, men på den anden side er de tlbøjelige til at afvise disse kompetencers sociale aspekt. Derfor er det vigtigt, at de forskellige professioner arbejder med udviklingen af børn og unges sociale kompetencer, også gennem medier.
Et godt udgangspunkt som teoretisk ramme, er at se på kultur for børn, kultur med børn og børns egen kultur. Indenfor medie er kultur for børn, computerspil produceret af voksne. Kultur med børn er, når børn og voksne laver noget sammen, på computer, det kan være kreative produktioner af tekst, billede og lyd. Børns egen kultur er børneproducerede websites, chat og fællesskaber på nettet.
For børn er internettet idag et fristed, hvor de kan være sammen med andre børn på deres egen alder, som vi skal respektere og ikke overvåge, men være opmærksomme på, at tilbyde information om sikker færden på nettet.
Pædagogernes opgave i forhold til computerspil i institutionen er, at forstå legeværdien er det vigtigste kvalitetskrav, både i forhold til hvad de spiller og hvor længe. Pædagogen skal sikre en kreativ anvendelse af computeren.
Sociale bogmærker: Når en internettet adresse ønskes gemt, kan man gemme den i et bogmærke, hvilket er smart til senere brug, i for eksempel studie sammenhæng. Det er lidt ligesom et online bibliotek.
Flickr: Er en hjemmeside, hvor man kan uploade sine billeder, man kan vælge at gøre dem private, men også vælge at gøre dem offentlige og dele med andre. Forskellem mellem flickr og andre sider er, at denne side er gratis. Desuden kan man eksempelvis "linke" sine billeder ind i sin blog, så bloggen ikke bliver for "tung".
Weblogs: er een webside eller en del af en webside. Forskellen fra almindelige websides og blog, er at bloggen ikke kun er envejskommunikation, men man kan kommentere hinandens tekster og linke til andre blogs eller steder på nettet. Man kan vælge at gøre sin blog privat og så skal læserne inviteres af ejeren.
Der kan desuden laves en nyhedsoplæser, som overvåger de blogs, websites og flickr sider man gerne vil læse, dvs. den giver besked når der er noget nyt, så man ikke behøver at spilde tid på at lede efter nyt.
Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at kende til ophavsretten , da alt der ligger på nettet er omfattet af denne lov. Man må altså ikke bare bruge andres værker, som man vil.
Iagttagelse
Jeg har lavet tre iagttagelser af folk der snakker i mobiltelefon.
1. Iagttagelse:
Jeg står i kø i kvickly, klokken er omkring 16.30 og der er rigtig mange mennesker. Mandens mobil foran mog ringer, og han siger: Hallo det er Hans, jeg kan ikke snakke nu, fordi jeg står i kø i kvickly.Derfter lægger han på.
2. Iagttagelse:
Min lille søn og jeg kører i bus. Bagved os, sidder der en flok piger på ca. 15 - 16 år. Den enes mobil ringer og hun siger: Hej det er Charlotte. derefter går snakken derud af, både med den hun taler i tlf med og de andre piger i bussen. de bliver temmelig støjende med fnis, høj snak og pjat. Vi står af, inden de er færdige med at snakke.
3. Iagttagelse:
Den foregår herhjemme. vi sidder alle 6 og spiser. Min mands mobil ringer og han tager den. Han siger: Hej ven, jeg ringer tilbage om lidt, vi er igang med at spise. Derefter lægger han på.
Det var mine iagttagelser.... God læselyst
1. Iagttagelse:
Jeg står i kø i kvickly, klokken er omkring 16.30 og der er rigtig mange mennesker. Mandens mobil foran mog ringer, og han siger: Hallo det er Hans, jeg kan ikke snakke nu, fordi jeg står i kø i kvickly.Derfter lægger han på.
2. Iagttagelse:
Min lille søn og jeg kører i bus. Bagved os, sidder der en flok piger på ca. 15 - 16 år. Den enes mobil ringer og hun siger: Hej det er Charlotte. derefter går snakken derud af, både med den hun taler i tlf med og de andre piger i bussen. de bliver temmelig støjende med fnis, høj snak og pjat. Vi står af, inden de er færdige med at snakke.
3. Iagttagelse:
Den foregår herhjemme. vi sidder alle 6 og spiser. Min mands mobil ringer og han tager den. Han siger: Hej ven, jeg ringer tilbage om lidt, vi er igang med at spise. Derefter lægger han på.
Det var mine iagttagelser.... God læselyst
Referat af: r tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd
R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd?
Af Marianne Rathje og Ole Ravnholt.
Sprognævnet har i den senere tid, fået flere henvendelser om chatsprog og sms sprog er en trussel mod skriftsproget, det er det ikke, men de har valgt at se nærmere på de to slags sprog.
De mest påfaldene og særtræk ved sms og chat sprog er:
Af Marianne Rathje og Ole Ravnholt.
Sprognævnet har i den senere tid, fået flere henvendelser om chatsprog og sms sprog er en trussel mod skriftsproget, det er det ikke, men de har valgt at se nærmere på de to slags sprog.
De mest påfaldene og særtræk ved sms og chat sprog er:
1. "rebusskrift" (afsnupning, lydefterligning og lign.): J v ik sæl,hvor de ord,j ka, stamr fra
2. regibemærkninger (ofte omgivet af asterisker): *vinker*
3. forkortelser (akronymer): FASAG ('Falder af stolen af grin'), ASAP ('As soon as possible')
4. smileyer: :-) (standard), :-D (meget stort smil)
Specielt for sms:
5. store begyndelsesbogstaver i stedet for ordmellemrum: DerErFestHosKennethSesVi?
6. anvendelse af karakteristiske fejlgæt i ordgenkendelsessystemer: lovs og lys (for knus og kys)
Chat er en skriftlig komunikation mellem en guppe brugere, uden mærkbar tidsforsinkelse.
Sms er en skriftlig kommunikation mellem den der skriver og modtager, med tidsforsinkelse, da smsén ikke nødvendigvis sendes med det samme eller læses når den modtages.
Begge former for kommunikation, indbyder til uformel skrift, da ingen går op i, om ordene er stavet rigtigt eller om der er sjusket. Begge medier karakteriseres som hurtige medier i forhold til tidligere former.
Da der i smsér er begrænset plads, har det været nødvendigt at udfolde sig kreativt, såsom at bruge forkortelser af ord:
-LOL, 'laughing out loud'
-GH, 'griner højt'
-ASAP, 'as soon as possible'
Er man ikke inkarneret sms bruger, kan det være rigtig svært at forstå og læse forkortelserne.
Desuden er langt de fleste mobiler udstyret med "ordbog", hvilket vil sige, ordbogen kommer med forslag til, hvilket ord man er ved at skrive. Dvs at vil man skrive kys og knus, kan ordbogen foreslå lys og lovs. Mange ændrer det ikke, da de formoder at modtager ved hvad der skal stå.
En anden måde at spare plads på er, at skrive alle ord ud i et, hvor for bogstavet er med stort, eks. JegErTrætIDag.
En tredje mulighed er, at forkorte ordene, eks. oxo(også), R(er),T(til).
Tidligere var det kun til særlige formål man brugte disse forkortelser, som eks. i Q8(Kuwait), Esselte(slt), men nu bliver det brugt både til sms og chat.
Desuden bliver der brugt en lang række regi-bemærkninger for at udtrykke kropssproget og humør, eks. *vinker*, *smiler* osv. eller ved at gentage tegn:
Lllllloooooooooooollllll ( Griner meget højt og længe)
Knuuuuuuuser (Et ordentligt knus).
Der findes også en uoverskuelig mængde smilyer, ;-), :-), :-(....... Som man kan finde forklaringer på, på nettet.
Undersøgelsen har prøvet at finde ud af, om der findes chatsprog og sms sprog i andre medier. de har ikke kunnet finde mange eksempler fra aviser og ugeblade, men tilgengæld på nettet findes forskellige arenaer, hvor de forskellige sprogformer bliver brugt. Et eksempel er fra en spille side, hvor sproget bliver brugt flittigt. Selvom det er de samme der er på siden, altså i princippet privat, er den tilgængelig for alle.
En sidste ting, der bruges flittigt er, lydefterligning, såsom suk, iiiiiiing, snøft...
Det har altså været nemt at finde chattræk i e-medier og privat kommunikation. Men det var vanskeligt at finde chattræk i traditionelle medier og offentlig kommunikation. Enten har chattrækkene ikke bredt sig til andre genrer end beslægtede e-medie-genrer og privat og uformel (e-)kommunikation endnu. Eller også vil chatsproget slet ikke brede sig, men netop kun findes i disse specifikke genrer.
Referat af Mobile medier - mobile unge.
Her kommer et referat af de to første kapitler: Foreløbige fund og Adaption af ny mobilteknologi.
1. Foreløbige fund.
Mobiltelefonen anvendes hovedsageligt til samtale og smsér, hvor de fleste kommunikere med de mennesker de omgåes med dagligt. Ud fra de undersøgelser der er blevet lavet, viser det sig, at det mest er de 15 - 17 årige der smsér mere end resten af målgruppen der er fra 15 - 24 år. Desuden viser undersøgelsen også, at det mest er piger der bruger sms fremfor drengene, der mest ringer fra mobilen. Microsoft/msn er mest brugt af den yngste del af målgruppen, og mest af drengene. Den ældste del af målgruppen bruger mest mail, og her det igen drengene der bruger det mest.
Nye produkter bruges ofte her og nu, for derefter at falde, med mindre det har en økonimisk,tidsmæssig eller indholdsmæssig fordel. Såsom lommeregner, vækkeur og ur har mobilen erstattet. De ældre brugere er mere konservative. Dvs er de vokset op med computer er det hovedsageligt det medie de bruger, desuden er somputeren bedre til spil, chat, internet end mobilen. Mp3 afspillere er populære da de kan indeholde flere sange, give bedre lyd og er nemmere at overføre sange på.
Digital kammera tager bedre billeder fremfor mobilen og så er det gratis at sende billeder via nettet end via mobilen.
Mobilens fordel er, at man generelt altid kan nås og man kan altid få fat i andre - mobilen er et privat medie. Sms foretrækkes i det offentlige rum, da mange ikke bryder sig om, at andre kan lytte med.
Ældre brugere af mobilen, lægger vægt på sprogbrug og grammatik, hvorimod yngre bruger sms sprog. Smileys bliver flittigt brugt, da det giver en god forståelse af budskabet og humør.
2. Computer.
Undersøgelsen viser, at drenge bruger computer mere end pigerne, dette skyldes at drenge er mere computer interesseret og pigerne bruger mobil mere.
1. Foreløbige fund.
Mobiltelefonen anvendes hovedsageligt til samtale og smsér, hvor de fleste kommunikere med de mennesker de omgåes med dagligt. Ud fra de undersøgelser der er blevet lavet, viser det sig, at det mest er de 15 - 17 årige der smsér mere end resten af målgruppen der er fra 15 - 24 år. Desuden viser undersøgelsen også, at det mest er piger der bruger sms fremfor drengene, der mest ringer fra mobilen. Microsoft/msn er mest brugt af den yngste del af målgruppen, og mest af drengene. Den ældste del af målgruppen bruger mest mail, og her det igen drengene der bruger det mest.
Nye produkter bruges ofte her og nu, for derefter at falde, med mindre det har en økonimisk,tidsmæssig eller indholdsmæssig fordel. Såsom lommeregner, vækkeur og ur har mobilen erstattet. De ældre brugere er mere konservative. Dvs er de vokset op med computer er det hovedsageligt det medie de bruger, desuden er somputeren bedre til spil, chat, internet end mobilen. Mp3 afspillere er populære da de kan indeholde flere sange, give bedre lyd og er nemmere at overføre sange på.
Digital kammera tager bedre billeder fremfor mobilen og så er det gratis at sende billeder via nettet end via mobilen.
Mobilens fordel er, at man generelt altid kan nås og man kan altid få fat i andre - mobilen er et privat medie. Sms foretrækkes i det offentlige rum, da mange ikke bryder sig om, at andre kan lytte med.
Ældre brugere af mobilen, lægger vægt på sprogbrug og grammatik, hvorimod yngre bruger sms sprog. Smileys bliver flittigt brugt, da det giver en god forståelse af budskabet og humør.
2. Computer.
Undersøgelsen viser, at drenge bruger computer mere end pigerne, dette skyldes at drenge er mere computer interesseret og pigerne bruger mobil mere.
- 15 - 17 årige smsér primært
- 18 - 21 årige piger foretrækker sms fremfor drengene.
- 22 - 224 årige anvender mobil til samtale end resten af målgruppen, dette kan skyldes de ikke har råd til begge dele og de lige er flyttet hjemmefra.
En forklaring på målgruppens brug af mobile medier kan skyldes, de er konservative - det de er vokste op med, er det de bruger, det samme gør sig gældende med computeren.
De 4 forskellige brugertyper:
Den unge mobilfreak:
Er typisk en pige, der ved en masse om mobil telefoner, både tekninsk og hvad angår abonementer. Hun er en der har mobilen på sig hele tiden, lige meget forum - også i sengen. Det er en der følger med i alt og bliver stresset, hvis mobilen bliver væk eller går i stykker.
Den gennemsnitlige yngre bruger:
Dette er den største af målgrupperne, der omfatter drenge og piger i alderen 15 - 19 år. Han går ikke op i mobilens mærke eller design og han bruger også andre former for medier, såsom msn, tv, playstation osv. Han kan godt sætte tlf på lydløs eller slukke den, hvis han er træt eller er i det offenslige rum. Han bruger som regel også forældrenes fastnet til at ringe fra.
Den praktisk anlagte ældre bruger:
Det er de 23 - 24 årige, både mænd og kvinder, der tilhører denne gruppe. De er opvokset med computeren, derfor bruges mobilen som forlængelse af fastnet telefonen. Denne gruppe foretrækker at lave korte samtaler, da man ikke bryder sig om, at tale i telefon i det offentlige rum. De har som regel også en fatsnet telefon, for at få hurtig internet.
Tekno brugeren/entusiasten:
Denne gruppe køber mobil for selve teknikkens skyld, der er det de synes er spændene. De foretrækker at snakke med vennerne face to face eller via nettet med mikrofon og webcam. Tekno brugeren har ofte det nyeste indenfor det tekniske, såsom mobil, ipod, mp3, computer osv.
Adaption af ny mobilteknologi - Hvem træder det første skridt?
Denne del af rapporten ser nærmere på early adopters, der er dem der er med til at drive udviklingen, da de på et tidligt stadium bliver bekendt ,med den nye teknologi. Begrebet early adopters stammer fra 1963, hvor Everett M. Rogers anvendte begrebet i sin bog. Early adopters er personer der er hurtige til at opfatte teknologiens fordele og anvendelsesmuligheder, samt udnytte dem.
Early adopters udgør ca. 13,5 % af befolkningen i alderen 15 - 24 år.
En early adopter:
- Forholder sig ikke skeptisk overfor teknologien, men ser muligheder frem for begrænsninger.
- Stejler ikke når man møder tekniske udtryk
- Er nødt til at skifte mobil ofte, for at følge med i udviklingen og være i stand til at udnytte de nye tjenester der udbydes.
Der er 2 væsentlige aspekter for at være early adopter:
1. Den bagvedliggende faktor, der indeholder livsstil, holdninger til teknologien og at man er positivt indstillet overfor ny teknologi, samt at man er vokset op i en tid, hvor mobilen er accepteret.
2. Motivet kan være den sociale status, at man altid har den nyeste mobil, smat at det giver en identitetsopbygning.
Hvordan kan dennne viden anvendes?
- Mobilteknologien bliver teenage piger brugt som early adopters, da de både ser på design og den tekniske del.
- Spil, ringetoner og andre lignende indholselementerbliver ikke så ofte brugt i denne målgruppe, da ikke alle er villige til at betale for indholdet.
- Videotelefoni er der en tendens blandt early adopters der viser, at de har prøvet det.
- Den tekniske kvalitet er early adopters kritiske, da de går op i, kamerakvalitet, skærmens størrelse, brugervenlighed og om mobilen reagere hurtigt nok.
tirsdag den 3. marts 2009
Referat af simultane dialoger
Referat af: Simultane dialoger af Carsten Jessen
Mange mener, at unge idag zapper fra det ene til det andet og har en manglende koncentrationsevne, da der hele tiden er noget at forholde sig til, noget de lige skal tjekke, som eks. mail, sms, chat osv, desuden har de fleste hjem et hav af tv kanaler. Carsten jessen mener ikke det er skadeligt for børn, som mange mener det er. Tværtimod mener han, at det giver børn et kæmpe fællesskab, da de har flere muligheder for at kommunikere med hinanden. En efterskole havde forbudt børnene brug af mobiltlf, og havde indført et tidsrum, hvor de så måtte bruge dem. Dette mener Carsten Jessen, ikke er den rigtige løsning, da børnene ville kede sig ihjel og mere drastisk, ville de føle en art af "social klaustrofobi". Ifølge Carsten Jessen, er de forskellige medier kommet for at blive, og vi kan ligeså godt vænne os til dem og bruge dem, også i undervisningen.
Mange mener, at unge idag zapper fra det ene til det andet og har en manglende koncentrationsevne, da der hele tiden er noget at forholde sig til, noget de lige skal tjekke, som eks. mail, sms, chat osv, desuden har de fleste hjem et hav af tv kanaler. Carsten jessen mener ikke det er skadeligt for børn, som mange mener det er. Tværtimod mener han, at det giver børn et kæmpe fællesskab, da de har flere muligheder for at kommunikere med hinanden. En efterskole havde forbudt børnene brug af mobiltlf, og havde indført et tidsrum, hvor de så måtte bruge dem. Dette mener Carsten Jessen, ikke er den rigtige løsning, da børnene ville kede sig ihjel og mere drastisk, ville de føle en art af "social klaustrofobi". Ifølge Carsten Jessen, er de forskellige medier kommet for at blive, og vi kan ligeså godt vænne os til dem og bruge dem, også i undervisningen.
bare lige for at prøve...
Hej hej.
Her vil alt hvad jeg laver i dkk komme til at ligge, plus reflektioner, overvejelser mm...
God læse lyst.
Knus Dorte
Her vil alt hvad jeg laver i dkk komme til at ligge, plus reflektioner, overvejelser mm...
God læse lyst.
Knus Dorte
Abonner på:
Opslag (Atom)
